Stentæppe klikflise XT "Travertin"

Gummi er et elastisk materiale, der kendetegnes ved sin evne til at deformere under træk- eller trykbelastning og derefter vende tilbage til sin oprindelige form. Denne egenskab gør gummi særligt effektivt til støddæmpning, vibrationsreduktion og trinlydsisolering. I produkter fremstillet af polyurethan (PU)-bundet gummigranulat påvirkes dæmpningsegenskaberne yderligere af det elastiske bindemiddel samt pladernes struktur og densitet.

En skala fra 1 til 5 anvendes til at vurdere et gummiprodukts elastiske, stødabsorberende og vibrationsdæmpende egenskaber. En værdi på 1 angiver en let, men mærkbar dæmpning, mens en værdi på 5 angiver en usædvanligt høj dæmpningsevne. Denne klassificering er baseret på empiriske studier og sammenlignende målinger.

Elasticiteten af gummi og dens betydning

Gummi består af lange, elastiske molekylekæder, der midlertidigt antager en ordnet struktur under mekanisk belastning. Når belastningen fjernes, vender de tilbage til deres oprindelige, uordnede form, hvilket giver materialet dets høje elasticitet. Denne elasticitet muliggør effektiv stød- og vibrationsdæmpning.

Støddæmpning – absorption af kinetisk energi

Gummi kan absorbere kinetisk energi gennem deformation og omdanne den til varme. Ved en påvirkning deformeres materialet og reducerer dermed de kræfter, der virker på det. Dæmpningseffekten er ikke lineær, men øges med større deformation. Det betyder, at gummi giver moderat dæmpning ved lave belastninger, men dæmpningseffekten stiger markant ved højere belastninger.

Vibrationsdæmpning – reduktion af uønskede vibrationer

Gummi har viskoelastiske egenskaber, hvilket betyder, at det har både elastiske og viskøse dæmpningsegenskaber. Elastisk dæmpning opstår, når vibrationsenergi omdannes til varme gennem interne gendannelseskræfter, mens viskøs dæmpning absorberer kinetisk energi gennem intern friktion. Dette gør gummi særligt effektivt til at reducere vibrationer og stød.

Trinlydsisolering – minimering af gang- og støjlyde

Trinlydsisolering omfatter tiltag, der reducerer de lyde, der opstår ved gang eller bevægelse af genstande på en overflade. På grund af sin elastiske struktur kan gummi effektivt absorbere og minimere disse lyde. Derudover er materialet slidstærkt, hvilket sikrer, at dets lyddæmpende egenskaber forbliver effektive i lang tid.

For at vurdere, om et WARCO-produkt er egnet til en specifik anvendelse, anbefaler vi en individuel vurdering baseret på en materialetest på stedet.

Skridsikkerheden af en gulvbelægning beskriver dens evne til at forhindre, at man glider. Standarden EN 14041 definerer klasse DS og fastsætter, at en gulvbelægning under tørre og rene forhold skal have en dynamisk friktionskoefficient på mindst 0,30. Gulvbelægninger, der opfylder eller overstiger denne værdi, betragtes som skridsikre og bidrager til brugernes sikkerhed. Tilstrækkelig skridsikkerhed er særligt vigtig i områder med høj fodgængertrafik.

Den dynamiske friktionskoefficient bestemmes ved hjælp af testmetoden specificeret i EN 13893. Denne metode indebærer, at friktionsmodstanden måles under standardiserede forhold ved brug af en glideanordning. Denne procedure sikrer, at de målte værdier er pålidelige og reproducerbare.

En skala fra 1 til 5 muliggør en mere detaljeret klassificering af skridsikkerheden. En skala på 1 svarer til en dynamisk friktionskoefficient på 0,30, hvilket er minimumskravet for klasse DS. En skala på 5 svarer til en koefficient på 0,60, hvilket er det dobbelte af minimumsværdien for klasse DS. Klassificeringen af skalaens værdier er baseret på test udført på repræsentative prøver, hvor resultaterne er blevet interpoleret derefter.

For gulvbelægninger fremstillet af gummigranulat påvirkes skridsikkerheden væsentligt af materialets fysiske densitet, kornstørrelse og struktur. En højere pressekraft under produktionen resulterer i et tættere materiale og en glattere, mindre skridsikker overflade. Typen af granulat – fint, groft eller fibrøst – har indflydelse på overfladestrukturen. Jo højere skalaens værdi er, desto grovere er overfladen, desto mere fremtrædende føles granulatet, og desto mere åben er porestrukturen. Afhængigt af granulatets sammensætning kan teksturen variere fra finkornet til ru og grebsvenlig eller endda glat og fløjlsagtig.

Nye gulvbelægninger af gummigranulat kan kræve en indkøringsperiode, før de opnår optimal skridsikkerhed. Dette kan skyldes rester af slipmidler, som aflejres på overfladen under produktionen og først fjernes helt ved brug eller rengøring.

Gulvbelægningens tilstand spiller også en afgørende rolle for opretholdelsen af skridsikkerheden. Ophobning af snavs eller utilstrækkelig rengøring kan reducere friktionskoefficienten og kompromittere sikkerheden. Regelmæssig rengøring og korrekt vedligeholdelse er derfor nødvendigt for at bevare skridsikkerheden.

Slidstyrken af en gulvbelægning beskriver dens evne til at modstå materialetab som følge af friktion eller slid. Dette er en afgørende faktor for at vurdere holdbarheden, funktionaliteten og kvaliteten af gummigranulatgulve.

En skala fra 1 til 5 anvendes til at klassificere slidstyrken. En score på 1 betyder, at minimumskravene i henhold til BS 7188 er opfyldt, mens en score på 5 angiver fremragende slidstyrke i overensstemmelse med denne standard. Klassificeringen er baseret på testresultater opnået fra repræsentative produkter og derefter interpoleret.

Slidstyrken bestemmes ved hjælp af en standardiseret metode i overensstemmelse med BS 7188. En prøve af materialet testes med en Taber Abraser, en enhed hvor to standardiserede slibehjul udøver et defineret tryk og en fastlagt hastighed på prøven over et specificeret antal cyklusser.

For at vurdere materialets slid vægtes prøven før og efter hver testcyklus. Forskellen mellem startvægten og vægten efter testen repræsenterer det inkrementelle vægttab, som anvendes som mål for slid.

Derudover vurderes materialets ældning under atmosfæriske forhold samt dets adfærd ved progressivt slid over flere testcyklusser. Baseret på disse tests beregnes slidindekset og slidforholdet, hvilket giver en indikation af gulvbelægningens langsigtede holdbarhed og egnethed.

Vandgennemtrængelighed, også kendt som hydraulisk ledningsevne, beskriver et porøst materiales evne til at optage og lede vand igennem. Ved gulvbelægninger måles dette ud fra vandinfiltrationshastigheden, der angiver, hvor meget vand der under tyngdekraftens påvirkning trænger ind og siver igennem materialet inden for en time.

Til klassificeringen af vandgennemtrængeligheden anvendes en skala fra 1 til 5. En skala på 1 svarer til en vandinfiltrationshastighed på 0 mm/t og indikerer næsten fuldstændig vandtæthed. En skala på 5 angiver derimod en høj vandgennemtrængelighed med en infiltrationshastighed på ca. 1000 mm/t – hvilket betyder, at ca. 1000 liter vand per kvadratmeter per time kan sives igennem. Denne klassificering er baseret på testresultater fra repræsentative plader, der er interpoleret for det pågældende produkt.

Et materiales vandgennemtrængelighed kan ændre sig over tid, især hvis porestrukturen tilstoppes af ydre påvirkninger. Dette kan for eksempel ske, hvis sand trænger ind i overfladen eller ved utilstrækkelig rengøring, fx af staldmåtter.

En høj vandgennemtrængelighed med skalaer mellem 3 og 5 giver særligt store fordele udendørs. På nyanlagte områder kan man ofte undvære omfattende dræningssystemer eller hældninger, da regnvandet kan sive direkte igennem pladebelægningen. Dette forhindrer dannelse af vandpytter og sikrer, at området forbliver permeabelt. Da underlaget ikke forsegles, bidrager denne egenskab til belægningens miljøvenlighed.

Plader med lav eller ingen vandgennemtrængelighed, klassificeret med skalaerne 1 og 2, er derimod kun egnet til indendørs brug eller overdækkede områder.

EN 16165 fastsætter standardiserede testmetoder i hele Europa til bestemmelse af skridsikkerheden for gulvbelægninger ved gang med sko eller barfodet. Den omfatter fire godkendte testmetoder, der tager hensyn til tørre, våde og snavsede gulvforhold. Indførelsen af denne standard har erstattet nationale forskrifter såsom DIN 51130.

En praktisk testmetode er måling på en skrå flade med en testperson. Her bestemmes hældningsvinklen, op til hvilken sikker gang stadig er mulig. De skridsikkerhedsklasser, der er etableret i Tyskland, fra R9 til R13, forbliver gældende. Ved test på glatte overflader fugtes gulvbelægningen, der skal vurderes, med en standardiseret testvæske.

WARCO-gulvbelægninger klassificeres generelt som R10. Derudover vurderes de på en skala fra 1 til 5, som beskriver acceptvinklen: en skala-værdi på 1 svarer til en gennemsnitlig acceptvinkel på op til 10°, mens en værdi på 5 svarer til en vinkel på 17°. Denne klassificering er baseret på tests udført i henhold til DIN 51130 på repræsentative prøveplader, hvor resultaterne er blevet interpoleret til produktet.

Skridsikkerheden for gulvbelægninger af gummigranulat påvirkes væsentligt af materialets fysiske densitet, kornstørrelse og struktur. Et højere pres under produktionen resulterer i en højere materialetæthed, hvilket gør overfladen glattere og mindre struktureret. Afhængigt af kornstørrelsen – fin, grov eller fiberholdig – varierer overfladeegenskaberne. Når kornstørrelsen øges, bliver overfladen mere ru, granulaterne mærkes tydeligere, og strukturen bliver mere åben.

Overfladen på gummigranulatgulve kan variere fra finkornet til grebsvenlig og endda fløjsblød. Nye gulvbelægninger har ofte brug for en indkøringsperiode, før de opnår deres endelige skridsikkerhed. Dette skyldes ofte rester af slipmidler, der afsættes på overfladen under produktionen og gradvist fjernes gennem brug og rengøring.

For at opretholde en vedvarende høj skridsikkerhed kræves korrekt vedligeholdelse og regelmæssig rengøring. Ophobning af snavs og manglende vedligeholdelse kan reducere skridsikkerheden og forringe gulvets sikkerhed. Professionel vedligeholdelse sikrer, at skridsikkerhedsegenskaberne forbliver effektive på lang sigt.

Termisk isolering, også kaldet varmeisolering, refererer til foranstaltninger, der reducerer udvekslingen af varme mellem en genstand eller et rum og dets omgivelser. Denne varmeoverførsel sker gennem tre fysiske mekanismer: ledning, stråling og konvektion.

Ledning beskriver overførslen af varme gennem direkte molekylkontakt inden for et materiale. Materialer med lav varmeledningsevne, såsom isoleringsmaterialer, reducerer denne effekt. Stråling sker via elektromagnetiske bølger og kan påvirkes af materialer, der enten reflekterer eller absorberer varme. Konvektion refererer til transport af varme gennem bevægelige væsker eller gasser og kan minimeres ved hjælp af passende materialestrukturer.

En central parameter for termisk isolering er varmeledningsevne, målt i watt per meter per kelvin (W/(m·K)). Denne værdi angiver mængden af varme, der passerer gennem et materiale med en tykkelse på én meter inden for ét sekund, når der er en temperaturforskel på én kelvin mellem de to sider. Jo lavere værdi, desto bedre er materialets isolerende egenskaber.

Gummi har en varmeledningsevne mellem 0,13 og 0,18 W/(m·K), afhængigt af dets sammensætning. For WARCO-gummigranulat ligger varmeledningsevnen mellem 0,14 og 0,07 W/(m·K). Disse værdier er baseret på målinger af repræsentative prøver og er interpoleret til produktet.

Den faktiske varmeledningsevne for gummigranulatplader påvirkes betydeligt af materialets densitet, struktur og tykkelse. En tykkere plade med en udtalt dræningsprofil og en densitet på 800 kg/m³ har en markant lavere varmeledningsevne end en kompakt 8 mm tyk plade med en densitet på 1200 kg/m³.

Til sammenligning: Højeffektive isoleringsmaterialer såsom ekstruderet polystyren (XPS), glasuld eller stenuld har en varmeledningsevne på omkring 0,03 W/(m·K), mens tæt natursten såsom marmor har en væsentligt højere værdi på omkring 2,8 W/(m·K).

Modstandsdygtig over for frost og frysende vand i materialet – uden revner, sprækker eller brud.