Hvorfor ligger faldfliser og terrassefliser af gummi bedre på grusgitre end direkte på skærver?

Faldsikringsfliser og terrassefliser af gummi ligger bedre og mere stabilt over tid på grusgitre end i et løst skærvelag. Gitrenes celler fastholder skærverne, som er fordelt i de enkelte celler. Derfor kan de hverken forskubbe sig sidelæns under belastning eller skylles ud ved kraftig regn, og flisefladen ligger stabilt og sikkert i mange år.

I et løst skærvelag har kornene omtrent samme størrelse, og det fine korn, der fylder mellemrummene, mangler. Selv efter komprimering kan laget derfor bevæge sig. For en stiv betonplade har denne bevægelighed ingen betydning. En elastisk faldsikringsmåtte eller terrasseflise af gummigranulat fordeler derimod ikke belastningen ensartet på underlaget. Med tiden kan skærverne presses mod flisekanterne, så gummipladen mister sit underlag i midten og synker dér. De skærver, der presses væk fra midten, samler sig under kanterne, som løfter sig. Dette skadesbillede kaldes skåldannelse.

Grusgitre kaldes også plænegitre, grusceller eller kunststofgitre med cellestruktur. De omdanner et løst skærvelag til et lag, der ligger stabilt. Når cellerne fyldes, afrettes materialet nøjagtigt i niveau med gitrenes overkant. De indkapslede skærver bliver på plads både under belastning og i regnvejr, så flisefladen ligger stabilt og sikkert. De fyldte gitre kan bære op til 400 t/m², og hele fladen forbliver vandgennemtrængelig.

Ved et vandgennemtrængeligt underlag er fald og afvanding som regel ikke nødvendige. Har jorden tilstrækkelig bæreevne, og er belastningen lav, er det tilstrækkeligt at fjerne muldlaget og lægge gitrene på et tyndt, afrettende skærvelag. Udgravningen bliver dermed mindre end ved en traditionel opbygning. Et bærelag af stabilgrus er først nødvendigt, når underlaget har lav bæreevne, når opbygningen skal være frostsikker, eller når fladen skal bære større belastninger. Det begrænsede arbejdsomfang taler til fordel for grusgitre.