Hvad er forskellen på bærelag og underlag?

Bærelaget ligger mellem planum og pladebelægningen, mens underbygningen ligger under planum. I terrasse- og stianlæg er bærelaget det nederste lag i overbygningen.

Bærelaget skal være jævnt, have tilstrækkelig bæreevne og være frostsikkert. Det optager belastningerne fra belægningen og fordeler dem, så undergrunden kan bære dem.

Fagligt set er underbygningen den opfyldte jordkrop under planum. Under underbygningen ligger den naturligt forekommende undergrund. I daglig tale kaldes hele opbygningen under pladebelægningen ofte for underbygning. Her anvendes begrebet underbygning i denne bredere betydning.

Der skelnes mellem tre grupper af bærelag. Ubundne bærelag består af sand, grus, skærver eller grov knust sten. Materialet udlægges løst og komprimeres så vidt muligt. Komprimeringen øger bæreevnen, uden at det udlagte materiale bindes.

Gitterformede bærelag kan bestå af grusgitre. Grusgitre kaldes også græsarmering, grusceller eller kunststof-honninggitter. Kamrene i grusgitrene fyldes med skærver. Metalriste er en anden variant af gitterformede bærelag og findes eksempelvis på altaner.

Bundne bærelag danner et fast underlag, der bærer i sammenhæng. De omfatter hydraulisk bundne bærelag som beton, bitumenbundne bærelag som asfalt, eksisterende belægninger som betonbelægning, fliser, naturstensplader, afretningslag eller parket samt tætninger som tagmembraner.

I vejbyggeriets regelsæt regnes kun beton og asfalt som bærelag. Eksisterende belægninger og tætninger regnes ikke som bærelag i dette regelsæt. Her betragtes alle tre grupper som bærelag, fordi de alle kan bære gummiplader.