Hvilke forhold påvirker stødabsorberingen i faldsand, faldgrus, træflis og barkflis på legepladser?

Stødabsorberingen i faldsand, faldgrus, træflis og barkflis skabes af det løse faldunderlag og hulrummene mellem korn og flis, ikke af en opbygget plade. Kornstørrelse, kornform, finstof, lagtykkelse, underlag, fugt og temperatur påvirker derfor dæmpningen i hele brugsperioden.

Kornstørrelse og renhed er fastlagt. Tabellen over jordtyper i DS/EN 1176-1 angiver kornstørrelser på 0,2 til 2 mm for faldsand, 2 til 8 mm for faldgrus, 5 til 30 mm for træflis og 20 til 80 mm for barkflis af findelt nåletræsbark. Sandet skal være vasket, og faldgruset skal være både rundkornet og vasket. Træflis skal være fri for træbaserede plader, bark og blade. Silt- og lerholdigt finstof er ikke tilladt. Finstof fra slid, jord eller strøgrus fylder hulrummene, så kornene griber ind i hinanden, og stødabsorberingen reduceres betydeligt.

Lagtykkelsen er den næste afgørende faktor. Der indbygges 30 cm ved en maksimal fri faldhøjde på op til 2 m og 40 cm ved op til 3 m. En maksimal fri faldhøjde over 3 m er ikke tilladt for legepladsredskaber. I de 30 og 40 cm indgår et tillæg på 10 cm ud over mindstelagtykkelsen på henholdsvis 20 og 30 cm, fordi faldunderlaget flyttes og skubbes væk under leg. Alligevel opstår der fordybninger i stødområderne, netop dér hvor lagtykkelsen er mest nødvendig. En markering på kantafgrænsningen viser den foreskrevne opfyldningshøjde og gør den mulig at kontrollere løbende.

Underlag og vejrpåvirkninger har også stor betydning. Uden en vandgennemtrængelig underbygning vandmættes det løse faldunderlag nedefra. Uden et separationslag blandes det med jorden, og rødder vokser ind nedefra. Vådt sand komprimeres og dæmper dårligere. Barkflis bliver smattet ved vedvarende regn, nedbrydes hurtigst og mister volumen. Et gennemfrosset faldunderlag dæmper ikke længere, og legepladsredskabet skal derfor afspærres. Strøgrus og vejsalt må ikke bruges på det stødabsorberende legepladsunderlag om vinteren. De forskellige løse faldunderlag må ikke blandes sammen, da det reducerer stødabsorberingen.

Vedligeholdelsen følger af disse forhold. Lagtykkelsen kontrolleres i stødområderne og fyldes op til markeringen. Faldunderlaget løsnes og fordeles på ny. Blade, glas, dyreekskrementer og nedbrudt barkflis fjernes. Forurenet sand renses eller udskiftes. Dokumentationen af et løst faldunderlag beror ikke på en prøvning efter DS/EN 1177, men på jordart, kornstørrelse og indbygget lagtykkelse, og den gælder kun, så længe disse værdier er overholdt. Kontrollen efter DS/EN 1176-7 omfatter rutinemæssig visuel inspektion, driftsinspektion med 1 til 3 måneders interval og årlig hovedinspektion udført af en sagkyndig.