Hvad er den maksimale frie faldhøjde for et løst faldunderlag?

Den maksimale frie faldhøjde for et løst faldunderlag er op til 200 cm ved en lagtykkelse på 30 cm og op til 300 cm ved en lagtykkelse på 40 cm, når underlaget er udført i overensstemmelse med kravene. En fri faldhøjde på mere end 300 cm er ikke tilladt ved legepladsudstyr.

Faldsand, faldgrus, træflis og barkflis virker stødabsorberende gennem det løst udlagte lag og hulrummene i materialet. Under brug afhænger stødabsorberingen af kornstørrelse, kornform, finstofindhold, lagtykkelse, underlag, fugt og temperatur. Tabellen over stødabsorberende underlagsmaterialer i DS/EN 1176-1 angiver kornstørrelserne: Faldsand skal have en kornstørrelse på 0,02 til 0,2 cm og være vasket. Faldgrus skal have en kornstørrelse på 0,2 til 0,8 cm, være rund og vasket. Sand og grus må ikke indeholde silt- eller lerbestanddele. Træflis skal have en kornstørrelse på 0,5 til 3 cm og bestå af mekanisk findelt træ; rester af træbaserede produkter samt bark- og løvdele må ikke forekomme. Barkflis består af findelt nåletræsbark med en kornstørrelse på 2 til 8 cm.

I barkflis og de øvrige løse materialer kan fine partikler fra slid, jord eller udstrøet materiale fylde hulrummene. Kornstrukturen kan dermed låse sig, så stødabsorberingen reduceres væsentligt. Indbygningstykkelserne på 30 cm og 40 cm omfatter begge et tillæg på 10 cm i forhold til de nødvendige minimumslag på henholdsvis 20 cm og 30 cm, fordi løse materialer kan blive sparket væk eller forskudt. Ved stødområder opstår der fordybninger, hvor den nødvendige lagtykkelse mangler. En tydeligt synlig markering på legepladsudstyret viser den foreskrevne fyldehøjde og gør lagtykkelsen mulig at kontrollere under brug. Opbygningen skal lede vand væk, så laget ikke fugtes nedefra. Et separationslag forhindrer blanding med jordbunden, og afhængigt af placeringen kan rodbeskyttelse være nødvendig, da rødder ellers kan vokse ind nedefra.

Ud over indvoksende rødder kan fugt påvirke materialet: Fugt kan komprimere faldsand og reducere stødabsorberingen, mens løs barkflis kan blive smattende ved vedvarende regn. Barkflis nedbrydes og mister derved volumen. Frosne løse materialer kan miste den nødvendige stødabsorbering; det berørte legepladsudstyr skal da afspærres. Om vinteren må der hverken anvendes strøgrus eller vejsalt på faldunderlaget. Forskellige løse materialer bør ikke blandes, da blandingen kan ændre kornfordelingen, betyde, at materialet ikke længere kan henføres til tabellen, og reducere stødabsorberingen. For at bevare lagtykkelse og stødabsorbering skal laget vedligeholdes regelmæssigt: Lagtykkelsen kontrolleres ved stødområder, og materialet fyldes op til markeringen, løsnes og fordeles jævnt igen. Løv, glas, dyreekskrementer og nedbrudt barkflis fjernes, mens forurenet faldsand renses eller udskiftes.

Et løst faldunderlag kan dokumenteres ved hjælp af tabellen over stødabsorberende underlagsmaterialer i DS/EN 1176-1, når materialetype, kornstørrelse, renhed og indbygget lagtykkelse opfylder kravene. I så fald kræves der ingen yderligere testrapport for den kritiske faldhøjde efter DS/EN 1177. For andre løse materialer eller lagtykkelser bestemmes den kritiske faldhøjde efter DS/EN 1177. Dokumentationen på grundlag af tabellen gælder kun, så længe kravene overholdes under brug. Kontrollerne følger DS/EN 1176-7: Den driftsansvarlige fastlægger hyppigheden af de rutinemæssige visuelle inspektioner efter brug, placering og risiko. Driftsinspektionen udføres hver en til tre måneder eller efter producentens anvisning, og det årlige hovedeftersyn udføres af en uafhængig sagkyndig person.