Grusarmeringsgitter WG "Mat sort"
- /
-
Levering om ca.
1-3 dage - 119,47 kr. / 4,42 Styk / m²
- (1,00 kg / Styk)
EAN: 4251469352070 | Varenr.: 5207
Plastgitter til underlag er en alsidig og økonomisk løsning til befæstelse af udendørs arealer. Det kan bruges både som ideelt bærelag til gummifliser og som selvstændig stabilisering af stier, indkørsler og parkeringspladser – hvor som helst der ønskes et bæredygtigt, langtidsholdbart underlag med minimal arbejdsindsats.
Afhængigt af anvendelse og belastning kan gitteret lægges direkte på fast jord, i et gruslag eller oven på et frostbeskyttende lag. Den videre udformning afhænger af formålet:
– Gitteret kan halvt fyldes med vækstmedie og tilsås med græs, hvilket giver et grønt, forstærket område.
– Det kan fyldes helt med grus og bruges som gangsti, kørefast flade eller bærelag for gummifliser.
– Overfyldes det med ca. 2 cm dekorativt grus, skabes en klassisk og stabil grusindkørsel eller terrasse.
Monteringen kræver hverken maskiner eller specialværktøj. Ofte er det tilstrækkeligt at fjerne muldjorden, udjævne arealet og lægge gitteret i et afrettet gruslag. Det reducerer gravearbejde, materialeforbrug og arbejdstid – og giver samtidig en stabil og holdbar løsning.
WARCO anbefaler plastgitter til ubundne underlag – især hvor man ønsker at anlægge stier, terrasser, legepladser eller lignende på græs eller naturgrund. Fladen forsegles ikke og tillader naturlig nedsivning af regnvand.
På undersiden findes ca. 4 cm lange jordspyd, der forankrer gitteret i underlaget. På to sider er der låsepigge, som klikker i tilstødende gitterelementer og danner et solidt, sammenhængende gittermønster. Fyldt med grus kan overfladen modstå belastninger op til 400 t/m².
Produktet er fremstillet af ensartet plastgranulat baseret på overskud fra ny PE- og PP-produktion. Materialet er fri for skadelige stoffer, frostsikkert og 100 % genanvendeligt. Kombinationen af plasttyper giver høj mekanisk styrke og lang levetid.
Rabat
Produktets højdepunkter
Produktdetaljer – Materiale og struktur
Terrassefliser fås i beton, natursten, træ, plast og gummigranulat. Under alle typer skal der være et jævnt og frostsikkert bærelag med tilstrækkelig bæreevne. Hvor omfattende opbygningen skal være, afhænger af, om fliserne er stive eller elastiske, og om terrassen allerede har en fast belægning.
Stive fliser af beton eller natursten og keramiske terrassefliser er tunge og kan knække ved ujævn understøtning. De lægges i et afretningslag af skærver over et komprimeret bærelag, klæbes på et støbt underlag eller placeres på flisefødder. Terrassebrædder og klikfliser eller kompositfliser lægges på strøer eller flisefødder.
Terrassefliser af polyurethanbundet gummigranulat er elastiske og knækker ikke. De giver efter på enkelte flisefødder og skal derfor have en sammenhængende understøtning. På en fast terrasse med en belægning af beton, asfalt, belægningssten eller natursten lægges gummifliserne løst uden fliseklæb, mørtel eller fugemasse.
Hvis en sådan belægning mangler, anlægges et bærelag af grusarmering, også kaldet græsarmering, under gummifliserne. De enkelte plastpladers celler fyldes helt op til kanten med skærver. Det giver et jævnt og vandgennemtrængeligt underlag for terrassefliserne. Der er ikke brug for beton.
Faldfliser og terrassefliser af gummi ligger mere stabilt på grusgitre, fordi skærvelaget fastholdes i gitrenes enkelte celler. De afgrænsede korn kan hverken forskydes sidelæns under belastning eller skylles ud ved kraftig regn. Underlaget under pladerne ændrer sig derfor mindre, så hele fladebelægningen kan bevare en jævn og stabil placering gennem flere år.
I et løst skærvelag har kornene omtrent samme størrelse, og der mangler finere korn til at udfylde mellemrummene. Derfor kan laget stadig bevæge sig efter komprimering. For en stiv plade har denne bevægelse normalt ingen betydning. En elastisk faldflise eller terrasseflise af gummigranulat fordeler derimod ikke trykket ensartet ned i underlaget. Med tiden kan skærverne blive presset ud mod pladens kanter. Midterfeltet mister gradvist sin understøtning og synker, mens de fortrængte korn samler sig under kanterne og får dem til at stå højere.
Grusgitre, der også betegnes som græsarmeringsgitre eller plastgitre med cellestruktur, omdanner den løse skærvefyldning til et stabilt bærelag. Cellerne fyldes præcist til overkanten med skærver. Det indkapslede korn bliver dermed på sin plads under både belastning og regn. For fyldte gitre angives en bæreevne på op til 400 t/m². Fladen forbliver vandgennemtrængelig, og når jorden nedenunder tillader nedsivning, kan fald og særskilt afvanding som regel undværes.
Forarbejdet er samtidig begrænset. På jord med tilstrækkelig bæreevne og ved mindre belastning er det nok at fjerne muldlaget og lægge gitrene på et tyndt afretningslag af skærver. Det kræver mindre udgravning end en almindelig opbygning. Et bærelag af stabilgrus er først nødvendigt, hvis undergrunden har ringe bæreevne, hvis opbygningen skal være frostsikker, eller hvis arealet skal optage større belastninger.
Et bærelag med grusgitre kan udføres på tre måder afhængigt af undergrunden. Gitrene lægges enten direkte på råjordsplanum, i et afretningslag af knuste, kantede skærver på planum eller over et bærelag af stabilgrus. Ved alle tre opbygninger fyldes gitrenes bikagestruktur helt med knuste, kantede skærver, som afrettes jævnt med gitrenes overkant.
På jord med god bæreevne og ved begrænset belastning kan grusarmeringsgitrene lægges direkte på råjordsplanum. Muldjorden fjernes, hvorefter planum etableres og afrettes omhyggeligt. Gitrene placeres umiddelbart på den færdige flade, så de 4 cm lange jordspyd på undersiden trænger ned i jorden.
Skal mindre ujævnheder udlignes, udlægges et tyndt afretningslag af knuste, kantede skærver på råjordsplanum. Laget skal være omkring 2 til 5 cm tykt. Grusgitrene sættes ned i skærvelaget, mens jordspydene føres gennem skærverne og videre ned i den underliggende jord.
Ved en undergrund med ringe bæreevne, krav om en frostsikker opbygning eller større belastning etableres først et bærelag af stabilgrus. Stabilgruset indbygges lagvis og komprimeres. Jordspydene kan ikke trænge ned i det komprimerede bærelag. Derfor udlægges et mindst 6 cm tykt lag knuste, kantede skærver oven på stabilgruset. Laget skal optage jordspydene i hele deres længde, så gitrene får fuld kontakt med underlaget.