Grusarmering i plast – græsarmering, plastgitter WG "Matgrøn"

Bærelaget ligger mellem planum og pladebelægningen, mens underbygningen ligger under planum. I terrasse- og stianlæg er bærelaget det nederste lag i overbygningen.

Bærelaget skal være jævnt, have tilstrækkelig bæreevne og være frostsikkert. Det optager belastningerne fra belægningen og fordeler dem, så undergrunden kan bære dem.

Fagligt set er underbygningen den opfyldte jordkrop under planum. Under underbygningen ligger den naturligt forekommende undergrund. I daglig tale kaldes hele opbygningen under pladebelægningen ofte for underbygning. Her anvendes begrebet underbygning i denne bredere betydning.

Der skelnes mellem tre grupper af bærelag. Ubundne bærelag består af sand, grus, skærver eller grov knust sten. Materialet udlægges løst og komprimeres så vidt muligt. Komprimeringen øger bæreevnen, uden at det udlagte materiale bindes.

Gitterformede bærelag kan bestå af grusgitre. Grusgitre kaldes også græsarmering, grusceller eller kunststof-honninggitter. Kamrene i grusgitrene fyldes med skærver. Metalriste er en anden variant af gitterformede bærelag og findes eksempelvis på altaner.

Bundne bærelag danner et fast underlag, der bærer i sammenhæng. De omfatter hydraulisk bundne bærelag som beton, bitumenbundne bærelag som asfalt, eksisterende belægninger som betonbelægning, fliser, naturstensplader, afretningslag eller parket samt tætninger som tagmembraner.

I vejbyggeriets regelsæt regnes kun beton og asfalt som bærelag. Eksisterende belægninger og tætninger regnes ikke som bærelag i dette regelsæt. Her betragtes alle tre grupper som bærelag, fordi de alle kan bære gummiplader.

Under terrassefliser skal der være et jævnt, bæredygtigt og drænet underlag. For terrasser i terræn skal underlaget være frostsikkert opbygget, og den konkrete udførelse afhænger af flisetypen og den eksisterende flade.

Ved en terrasse i terræn består underbygningen af et bæredygtigt planum samt et tilstrækkeligt komprimeret frostsikrings- og bærelag. Stive fliser af beton eller natursten lægges normalt i et ensartet afrettet afretningslag. Keramiske terrassefliser kan, afhængigt af systemet, lægges i afretningslag, på flisefødder eller med fliserne fastgjort til underlaget.

Træbrædder og WPC-brædder kræver en egnet underkonstruktion. Terrassefliser af PU-bundet gummigranulat skal have understøttelse over hele fladen og kan ikke understøttes punktvist på flisefødder. På en intakt flade af beton, asfalt, betonbelægning eller natursten kan fliser af PU-bundet gummigranulat lægges løst uden et lag af mørtel under fliserne. Det eksisterende underlag skal lede vandet med tilstrækkeligt fald til et afløb eller et nedsivningsareal.

På ubefæstet jord etableres først et jævnt og bæredygtigt planum. Oven på planum kan fladelagte grusgitre danne en stabil og vandgennemtrængelig understøttelse, når kamrene fyldes helt med egnet afretningsgrus. Afhængigt af jordbundsforholdene og frostpåvirkningen kan der under grusgitrene være behov for et yderligere komprimeret frostsikrings- og bærelag. En betonplade er ikke nødvendig ved opbygning med grusgitter.

Faldsikringsfliser og terrassefliser af gummi ligger bedre og mere stabilt over tid på grusgitre end i et løst skærvelag. Gitrenes celler fastholder skærverne, som er fordelt i de enkelte celler. Derfor kan de hverken forskubbe sig sidelæns under belastning eller skylles ud ved kraftig regn, og flisefladen ligger stabilt og sikkert i mange år.

I et løst skærvelag har kornene omtrent samme størrelse, og det fine korn, der fylder mellemrummene, mangler. Selv efter komprimering kan laget derfor bevæge sig. For en stiv betonplade har denne bevægelighed ingen betydning. En elastisk faldsikringsmåtte eller terrasseflise af gummigranulat fordeler derimod ikke belastningen ensartet på underlaget. Med tiden kan skærverne presses mod flisekanterne, så gummipladen mister sit underlag i midten og synker dér. De skærver, der presses væk fra midten, samler sig under kanterne, som løfter sig. Dette skadesbillede kaldes skåldannelse.

Grusgitre kaldes også plænegitre, grusceller eller kunststofgitre med cellestruktur. De omdanner et løst skærvelag til et lag, der ligger stabilt. Når cellerne fyldes, afrettes materialet nøjagtigt i niveau med gitrenes overkant. De indkapslede skærver bliver på plads både under belastning og i regnvejr, så flisefladen ligger stabilt og sikkert. De fyldte gitre kan bære op til 400 t/m², og hele fladen forbliver vandgennemtrængelig.

Ved et vandgennemtrængeligt underlag er fald og afvanding som regel ikke nødvendige. Har jorden tilstrækkelig bæreevne, og er belastningen lav, er det tilstrækkeligt at fjerne muldlaget og lægge gitrene på et tyndt, afrettende skærvelag. Udgravningen bliver dermed mindre end ved en traditionel opbygning. Et bærelag af stabilgrus er først nødvendigt, når underlaget har lav bæreevne, når opbygningen skal være frostsikker, eller når fladen skal bære større belastninger. Det begrænsede arbejdsomfang taler til fordel for grusgitre.

Grusgitre kan indbygges som bærelag på tre måder: direkte på det naturlige underlag, i et splitlag på planum eller på et bærelag af stabilgrus.

Cellerne fyldes med knust, kantet split. Splitten fyldes til kanten og trækkes af i niveau med gitrenes overkant.

På jord med tilstrækkelig bæreevne ved lav belastning er indbygning direkte på det naturlige underlag tilstrækkelig. Muldjorden skal først fjernes, og planum skal udføres omhyggeligt. Gitrene lægges direkte på den faste jord, så jordspyddene trænger ned i underlaget. Jordspyddene er 4 cm lange.

For at udligne ujævnheder etableres et tyndt splitlag på planum. Jordspyddene går gennem splitlaget og ned i planum.

Hvis underlaget har lav bæreevne, opbygningen skal være frostsikker, eller der forventes høj belastning, etableres og komprimeres først et bærelag af stabilgrus. Jordspyddene kan ikke trænge ned i det komprimerede stabilgrus.

På bærelaget lægges derfor et splitlag, så jordspyddene kan gå helt ned. Splitlaget på bærelaget skal være mindst 6 cm tykt, og gitrene skal ligge stabilt og med fuld kontakt til underlaget.

Grusgitre kaldes også græsarmeringsgitre og kunststofgitre med bikagestruktur. Gitrene sættes i det tynde splitlag, som til udligning af ujævnheder er omkring 2 til 5 cm tykt.

Et vandgennemtrængeligt bærelag behøver som regel ikke at blive anlagt med hældning. Fagligt betegnes det som et vandgennemtrængeligt bærelag, hvor nedbør naturligt siver ned i jorden.

Nedsivningen er billigere end kunstig afvanding via regnvandskloakken, er miljømæssigt fordelagtig og understøtter både det naturlige vandkredsløb og grundvandsdannelsen. For at hele systemet kan sikre en effektiv nedsivning, skal belægningen have høj vandgennemtrængelighed. Gummiplader af PU-bundet gummigranulat er særligt egnede til vandgennemtrængelige systemer, herunder terrassefliser samt plader til legepladser og mange andre udendørsområder. Egnede belægninger af gummigranulat opnår en vandgennemtrængelighed på 200 liter i timen pr. kvadratmeter eller mere.

Ujævnheder i et ubundet bærelag udjævnes med en komprimerbar blanding af stenmaterialer. Blandingen består af knust sten og indeholder finstof, og kornstørrelsen vælges efter den nødvendige udligningshøjde.

Høje partier fjernes, mens blandingen af stenmaterialer fordeles i de lavere områder. Materialet afrettes til den planlagte højde og hældning og komprimeres. Efter komprimeringen kontrolleres planhed og fald, og der efterbearbejdes ved behov.

Rent sand og skærver uden finstof er uegnede, fordi de ikke kan komprimeres tilstrækkeligt og senere kan forskubbe sig. Kornstørrelser, der passer til udligningshøjden, kan eksempelvis være 0/8 eller 0/16.