Hvornår har man brug for kantsikring ved stier og belægninger?

Kantsikring er nødvendig ved frie kanter på belægninger, der er anlagt på et ubundet bærelag, medmindre en fast, varig afgrænsning allerede varetager denne funktion.

En kantplanke kaldes også en kantbjælke eller kantsten. Den bruges til at sikre flader på ubundet bærelag mod sidelæns forskydning ved de frie kanter, især belægninger af belægningssten, gangfliser og gummiplader med indbyrdes forbindelser. Eksisterende faste afgrænsninger kan også sikre mod sidelæns forskydning.

Kantafslutningen fungerer som sidestøtte for belægningen. Den optager horisontale kræfter fra brugen og temperaturbetingede bevægelser. Dermed bliver de yderste sten eller plader liggende i den tilsigtede position, fugemønsteret stabiliseres, og randzonerne forhindres i at skride ud.

Ekstra kantbefæstelse er ikke nødvendig, hvis belægningen allerede er varigt afgrænset af en tilstødende betonflade, en mur eller en fast bygningskant.

Uafhængigt af den konstruktive sikring kan en kantplanke også bruges til tydeligt at adskille gangstier og befæstede flader fra græs, bede og sandflader. Typiske anvendelser er afgrænsning af bede og beachvolleybaner.

Kantplanken sættes på højkant i et betonfundament og sikres på siden med en rygstøtte. Omkring 65 % af kantplankens højde ligger under den senere terrænoverflade. En varigt stabil kantafslutning forudsætter et bæredygtigt, tilstrækkeligt drænet og frostsikkert opbygget underlag. Elastiske kantplanker egner sig til både lige og buede kantforløb.