Hvilken terrassebelægning holder længst?
I teorien holder natursten og betonfliser længst. På en terrasse bør levetiden dog vurderes ud fra, hvor længe belægningen kan bruges og bevare et velholdt udtryk uden en større renovering. Denne periode er ofte kortere end den tekniske levetid, fordi det sjældent er selve terrassebelægningen, der først er udtjent. Påvirkning fra nedbør, frost, slid og ældning sætter som regel grænsen. Fuger, klæbelag og overflader viser typisk de første tegn på nedbrydning.
Som praktisk rettesnor for, hvor længe en terrasse kan bevare et velholdt udtryk før næste større renovering, kan følgende intervaller bruges:
- Natursten lagt i et afretningslag af skærver: 25 til 40 år, begrænset af sætninger i afretningslaget og bærelaget.
- Betonfliser: 20 til 30 år, begrænset af sætninger, udvaskede fuger og kantskader.
- Porcelænsfliser lagt fast i fliseklæb: 10 til 25 år, begrænset af hulrum med fugt under fliserne og efterfølgende frostpåvirkning.
- Terrassebrædder af tropisk hårdttræ: 10 til 20 år, begrænset af revner, tiltagende sprødhed og fugt ved understøtningerne.
- Terrassefliser af PU-bundet gummigranulat: 10 til 20 år, begrænset af slid på overfladen.
- WPC-brædder: 8 til 15 år, begrænset af deformation, sprødhed og skader på underkonstruktionen.
- Terrassebrædder af nåletræ: 8 til 15 år, begrænset af fugtskader ved understøtninger og endetræ.
- Stentæppe til udendørs brug: 8 til 12 år, begrænset af revner fra underlaget og ældning af bindemidlet.
Omfanget af den nødvendige renovering er mindst lige så vigtigt som antallet af år. Når fliser lægges fast i fliseklæb, skal større dele af belægningen ofte tages op, og det reparerede område vil fortsat være synligt. På træ og WPC forringes udseendet ofte længe før den bærende funktion påvirkes.
Terrassefliser af PU-bundet gummigranulat lægges løst, kræver ingen mørtelfuger og er frostbestandige. Ved lokale skader kan enkelte fliser udskiftes. Belægningen kan desuden tages op og lægges igen et andet sted.