ALLESDICHT som flydende tætningsmembran?
ALLESDICHT er en flydende tætningsmembran, der er sundhedsmæssigt forsvarlig og miljøvenlig, fordi den hærdede membran ikke afgiver stoffer til omgivelserne. Produktet er uden opløsningsmidler, vandfortyndbart og indeholder ingen sundhedsskadelige bestanddele. Hovedbestanddelen er fint formalet gummi, gummimel, som er bundet i en vandbaseret plastdispersion.
Ved påføringen udvikles der ingen skadelige dampe, og ALLESDICHT kan derfor anvendes indendørs, også til tætning under fliser i badeværelser. Den hærdede gummihud er kemisk inert og egner sig til anvendelse i boliger og erhvervsbyggeri.