Vokser græs eller ukrudt i fugerne på gummifliser?
Græs og ukrudt kan vokse i fugerne mellem gummifliser, hvis fliserne er lagt med plastforbindere, og der er åbent helt ned til bærelaget. Når fliserne lægges, kan man lukke fugerne ved at lime kanterne sammen.
Har gummifliserne puzzlesamling eller skjult puzzlesamling, vokser der som regel ikke ukrudt i fugerne, så længe belægningen bruges korrekt og vedligeholdes på almindelig vis. Fugerne i en puzzlesamling er enten for smalle til, at ukrudt kan slå rod, eller også går de ikke ned til bærelaget.
Du forebygger bedst uønsket bevoksning ved altid at holde fliser og fuger rene.