Ubundne bærelag under gummifliser på grus og skærver

Gummifliser bliver liggende plant på skærver eller grus, hvis det løse materiale først stabiliseres med en grusarmering af plast. I handelen kaldes grusarmering også grusgitter, græsarmering eller grusceller. Cellerne holder skærverne på plads, så de ikke kan vandre fra celle til celle.

Kornene i et almindeligt skærvelag er omtrent lige store. De fine korn, der skulle fylde mellemrummene ud, mangler, og derfor kan skærver ikke komprimeres effektivt – de bliver ved med at bevæge sig. Det er derfor, det knaser, når man går på skærver eller grus. Under en stiv betonflise betyder det ikke meget, men under 2-5 cm tykke gummifliser kan der opstå fordybninger, der tegner sig i flisernes overflade.

Fjern først muldjorden, og afret underlaget til planum. Udlæg derefter et tyndt lag skærver, og afret det meget omhyggeligt. Læg grusarmeringen ud, fyld den op nøjagtigt til overkanten, og læg gummifliserne ovenpå. Skærver egner sig bedre end rundt grus, fordi de kantede korn låser bedre sammen. Har underlaget lav bæreevne, eller skal opbygningen være frostsikker, etableres og komprimeres et bærelag af stabilgrus under skærvelaget.

WARCO har godkendt visse serier med plan underside til lægning direkte i et skærvelag uden grusgitter. I så fald er et komprimeret bærelag af stabilgrus altid et krav. På bærelaget udlægges et 2-3 cm tykt afretningslag af knust sand og skærver i kornstørrelse 0/5, som afrettes og komprimeres med pladevibrator. Sandet i blandingen gør, at laget bliver fast – modsat rene skærver. Er laget tyndere end 2 cm, kan det hverken afrettes eller komprimeres ordentligt, og er det tykkere end 3 cm, ligger der for mange løse skærver under de færdige terrassefliser. Efter komprimering må laget ingen steder afvige mere end 0,5 cm fra et 3 m retholt.