Gummifliser direkte fra pallen – hvorfor ikke?
Gummifliser bør ikke lægges direkte fra pallen, selv om det kan være fristende at gå i gang, så snart de er leveret på grunden. Fliserne skal have tid til at rette sig ud og tilpasse sig forholdene dér, hvor de skal lægges. Det gælder især fliserne nederst i stakken, som under transport og opbevaring har båret vægten af de øvrige fliser.
Tag derfor fliserne af pallen, og læg dem løst ud mindst 1 dag før arbejdet går i gang. I den tid retter de sig ud, får luft og tilpasser sig temperaturen og luftfugtigheden på stedet.
Før fliserne lægges, bør du også tjekke, om der er farveforskelle. Hvis fliserne kommer fra flere paller eller har forskellige farvenuancer, bør du blande dem på tværs, så den færdige belægning fremstår rolig og harmonisk.